I dag tegnede mit hjerte mønstre på et stykke papir, så jeg ved nu at jeg lever. Endda uden at have ondt nogen steder.
Jeg fik også taget blodprøver til tjek af blodsukker og kolesterol. På mandag skal jeg til en samtale med en læge før jeg skal begynde på noget motion af en slags. Det ser jeg frem til at komme i gang med. De næste fire måneder skal jeg to gange om ugen til træning i en times tid ad gangen.
Da jeg var på vej fra hospitalet til bussen kom jeg forbi en cykelhandler. Nu har jeg købt cykel. Helt ny. Med cykelkurv. Og dynamo i nav-lygter. Og 7 indvendige gear. Og godkendt lås. Jeg købte så en anden godkendt lås. U med en tværpind, så jeg kan låse den fast til noget nagelfast. Jeg kom forbi en Silvan på vej hjem, så jeg købte også tre hængelåse og en tre meters 6 mm stålkæde, som skal gennem hjulene og stellet og rundt om noget nagelfast. Så cyklen bliver låst tre gange. Tag dén, cykeltyv. I dit fjæs, dér!
Men faktisk begyndte dagen med en læge-aftale. Socialrådgiveren sagde jo at jeg havde en depression, hvilket jeg jo mener er helt i skoven. Stress og depression er altså ikke det samme, men hvis hun kan smøre min sygdom af på en depression og en lidt turbulent fortid med skilsmisse og spontan abort, så slipper hun jo for at forholde sig til at der er noget galt i organisationen. Men jeg fik 4 point i alt. For at have en tvivlsom depression skal man op på 13 point. Så hun kan bare slappe heeeelt af. Blandemaskine.
I morgen skal jeg til Køge for at skrive opgave og siden til øen min. Jeg kommer nok hjem igen lørdag, men lidt har også ret.
No comments:
Post a Comment